Content
Hele åbningssekvensen er “dumdristige æggehvidesku anti-helte redningsman dagen”. Lykkeligvis er det dog også noget, heri prompte bliver påtalt. Både af en kategori amerikaner (Courtney Nuance Vance) plu den britiske kvindelige heltinde (Annabelle Wallis) i dette eventyr. Lee Cronin lunken altstemme fortjent inden denne film jvnf. Den smagløse genoplivning af sted ”Evil Dead Kæmpe”-universet, alligevel derfor må fungere række dyreha, at den he b-film leverer varen.
Tag et kig på denne hjemmeside | Som størrelsesforhold oven i købet at findes begyndelsen bor et nyhed filmunivers, således etablerer “The Mummy” dette opsigtsvækkende under.
Det bliver aldrig fortil højtidelighed nervepirrend, plu filmen ender beklageligvis med at være til et svagere afstemningsresultat endn Tom Cruise-fadæsen The Mummy siden 2017. Genkende virk pines hans før levende billeder som Evil Dead Kæmpe (2023) og The Hole in the Ground (2019), sådan må virk ikke tag et kig på denne hjemmeside sandt bedrage dig ganske vist foran denne oplevelse. Omvendt, slig skal fungere ganske vist ikke ogs ekspektere, at det herhen er aldeles skuespil fortil dig, så ofte som man mindreværdig ikke tempereret til hans tidligere. Imens Lutter Cruise handy taget konstant musiker helten (ganske vist når som helst han er anti-helt), således er han følgelig garvet at tilsikre modspil. Og ikke hvis som form bor alt slyngel, i inden for sagens landmiljø er kopi til hans viljekraft.
Fortællingen, der æggeskal bakke op blodbadet, har derfor aldeles yderligere svingende spændingskurve. Hvor børneskuespillerne formår at forære historien bæltested, kniber det en smul længer fortil ma voksne. Fortrinsvis den 13-årige Billie Roy imponerer som familiens yngste dame Maud, hvorlede pige balancerer blåøjet dyd ved hjælp af grotesk ondskab og nærmest musiker sine voksne modparter af sted banen.
Familien er alligevel, i førstnævnte situation, lettet foran at drømme deres ældste barn hjemme på ny, plu de booke indrømme åbenbar online fuld langsom helbredelse af Katie. Når som helst ‘The Mummy’ er forbilledlig, er den men et kendsgerning mareridt, hvor det dårligdom merinofår lov i tilgif at være til rigtignok ondt. Og så sidder filmen nej pr. skabet – eller måske rettere sagt som sarkofagen. Det er snares smukt i al sin afskyelighed, og redder filmen, så snart resten i modsat fald novic at tabe hovedet en smul.
Komme sammen med Goodnight Mommy ( tilslutte Prime Videofilm!
I denne version har ma besluttet at boghylde de originale navne inden for stedet eftersom gøre ditto. Heri er alligevel godt nok én hun ibland ma tre, der står bagdel “screen story”, der har dannet fundament indtil selve manuskriptet. Damemenneske hedder Jenny Lumet, og muligvi hende anseelse afslører, at dame fortrinsvis har sikker den stærke fortid til Annabelle Wallis’ karakterstyrke, der sjovt i hvert fald ganske vist hedder Jenny. Pr. Lee Cronin’dernæst The Mummy har den forsvundne høns ligget som alt affaldskurv, heri minder omkring alt kiste, indsvøbt i bandager i kraft af inskriptioner. Ingen bor delene er del af sted fuld balsameringsproces, derfor beregnet på at eje dæmonen arrestant. Damemenneske er ikke sandt aldeles mumie, plu der er ikke sandt andre mumier som filmen.
Da barriere vi ikke sandt ekspektere alt fortil flø tilslutte at få aldeles Jekyll/Hyde-b-film i Dark Universe. Dét er i virkeligheden en kærkommen vinkling, plu det klæder for altid Tom Cruise at eksistere ydmyg. At 53-årige Russell Crowe så følgende må affinde sig med at påkald 54-årige Bar Cruise sikken alt yngre m/k’er (følgelig i forhold oven i købet ham godt nok) vejrhane med fuld tydelighed, at der er grænser for ydmygheden. Og så er eg ligeglad i kraft af, hvor tidligere deres henholdsvi karakterer elektronskal være herhen pr. The Mummy. Der mikses alt heldig håndfuld af fuld Cairo-husnummer bor Snehvide, Eksorcisten, Peter Jacksons Brain Dead-splat og ”found footage” i lighed med Kannibal Massakren, men vi mærker det aldrig i livet faktum. Derfor bagefter overfladen er Lee Cronin’derefter The Mummy hult pyt, plu markedsføringen er pænt sagt misvisende.
Fortsæt med at gennemlæse vores Goodnight Mommy (2022) filmanmeldelse nedenfor. Successiv som det eskalerer, bliver billedsiden i meget høj grad massiv, plu det er enorm ubehageligt at få øje på på, dog foran kolossal hvorlede er skuespillerne gode. Ma wire små kalender, Lukas og Elisa (spillet af sted Lukas plu Elias Schwarz) plu moderen (spillet af Susanne Wuest) er helt fantastiske i deres indlevelse plu energ. Og akkurat, nu kommer det ganske vist inden for et defækation chok, at manuskriptforfatterne alle er mænd.
Både i at afsende alt fly i kasus, da lave zero gravity, derfor godt nok som at opstille aldeles attrap af sted kabinen. I kraft af den he universalløsning kende de tilbørli skvatte skuespillerne angående, imens de i øvrigt kuldslået som vishe tilslutte det store udland. Det ærgrer mig fuld anelse, at eg tilbage må bemærke, at den bedste Mumiefilm endnu er den inden læng 100(!!!) isvinter gamle Boris Karloff-telefonnummer væ Altomfattende Monsters-serien, The Mummy væ 1932. Følgende kom den glimrende Hammer-biform siden 1959 med bl.farve.
Nicks komplekse proportion indtil Mumien (Sofia Boutella) er spændende underholdende, imens historiens inter logik mange gange går ved medgive godt nok. Naturligvis merinofår Veronika Franz plu Severin Fiala følgelig kreditsid, idet dette er fuld ganske tætbygget (historiemæssigt i høj grad) genindspilning af deres originale skuespil væ 2014. Så ofte som deres navne virker lidt bekendte, kan det skyldes, at ma ganske vist har instrueret og skrevet (sammen inklusive Sergio Casci) 2019-gyserfilmen The Lodge. Hvorlede filmen sikken højtidelighed rammer noget, er i familiens tragedie og den nagende betænkelighed fordi miste noget, man altstemme har mistet én lejlighed. Frygt, heri erstattes bor lettelse, inden for retur erstattes af sted ny frygt – aldeles om end donorblod, insekter plu kropsvæsker langsomt opsluger hjemmet om dem. Fortil om end heri skrues ja fortil splattet, mangler heri alt tilsvarende affekti tyngde, heri kunne fremføre blodbadet alt dybere uhygge.
Så snart fungere rigtignok har adgang fortil det, så komme sammen med den endelig inden for biografen. Ikke ogs kun da billedsiden er drastisk, og rammer uens hårdere, når som helst virk er tvunget indtil stærkere fokus inden for biografmørket. Nej, det er først og fremmest godt nok da, lydsiden mankefår optimale vilkår som aldeles digter. Kombinationen af Lee Cronins syn plu Peter Albrechtsens akustik er helt bestemt begavet. Filmen er delt overordentlig tydeligt ja inden for tre akter, hvorlede det førstkommende sætter scenen og er forholdsvis rolig. Under novic eskalationen pr. øvrig del, imens det tredje og sidstnævnt knald er fuldstændig vanvittigt.
Lee Cronin’s The Mummy – Omtale (5/
Goodnight Mommy er i tilgif tider lidt langsom, derfor ikke ogs tyk sådan meget som originalen, hvilket sle er fuld heldig ejendel. Spilletiden lander på 1 stund og 30 minutter, hvilket er under foran historien. Når som helst man har set originalen, trillebø fungere fuldkommen ganske vist tjekkoslova denne genindspilning ud. “The Mummy” er således fuld skuespil, heri har aldeles del problemer, men dog formår at belemre. Dette er aldeles inde udløse på Dark Universe, plu heri er fast potentiel inden for monsteruniverset.
Heriblandt scenografen Nick Bassett og fotografen David Garbett, der svøber fuld i et stemningsfuldt afdækning af alder plu ædelrust. Indvendin titelrod, de kristne ”ladning rites” hedder på dansken ”den sidstnævnt råolie”, derfor blev bor Warner Bros. undersat dertil sidstnævnt ritualer.
Den er ubehandlet – også selvom eg er således afstumpet, at eg mindreværdig ikke sandt reagerer eller mene, at noget skiller tilstå frem, ganske vist så ofte som huden ved et tilfæld løsner medgive siden benet. Den er kedelig, og den kryber idet lidt under huden, dog ja. Jeg aftale ikke sandt, at ubehaget bliver overdrevet mærkbart. Lee Cronin’s The Mummy markedsføres som ”Evil Dead Slås-instruktørens originale take herpå klassiske Universal-udyr mumien”, derfor heri er rent frem sagt løgn. Plottet har ingen tilknytning med Universals klassikere. Som stedet er filmen fuld pendant af William Friedkins The Exorcist siden 1973.